På Rigshospitalet Glostrup i København satte neurologen Anders Sode West og hans kolleger sig for at evaluere effekten af naturalistisk, eller døgnrytmebestemt, belysning på patienter, der havde haft slagtilfælde og var indlagt til rehabilitering: Det første forsøg af sin art til at undersøge indflydelsen af systematisk sollysbaseret lys på rehabilitering af patienter. Kort sagt er "naturalistisk lys" kunstigt lys, der efterligner naturens egen mørke- og lysrytme. Det understøtter også vores døgnrytme: den menneskelige hjernes 24 timers indre ur til at føre én igennem søvnighed og opmærksomhed med regelmæssige intervaller.
Den forudsigelige naturlige lysrytme optimerer vores fysiologi, sundhed og adfærd. Men for de fleste af os, der tilbringer helt op til 90% af vores tid indendørs, kan den naturlige døgnrytme være flygtig.
Det er udfordrende nok at få tilstrækkeligt dagslys under moderne levevilkår. Men i et kontrolleret miljø, som f.eks. et hospital eller et rehabiliteringscenter, bliver det særligt udfordrende at opretholde en sund døgnrytme, især for langtidspatienter.
Så hvad kan sundhedsvæsnet gøre for at skabe et miljø, der understøtter en sund biorytme og reducerer komplikationer? Og i bredere skala, hvad kan alle vores inderum – fra vores hjem og arbejdspladser til vores skoler og offentlige rum – gøre for at kompensere for vores afskårne forbindelse til naturen?
Belysning, der efterligner naturen
For bedst at understøtte menneskets døgnrytme efterligner naturlig indendørsbelysning sollysets rytme og efterligner naturlige udsving i mørke og lys (lux), farve (kelvin) og spektrum (bølgelængde).
"Vores hjerner læser lyset for at vurdere tidspunktet på dagen," forklarer Anders Sode West. "Det er derfor afgørende at få det rigtige lys på det rigtige tidspunkt, så organerne og hjernen kan sætte farten op eller ned på deres aktivitet på det rigtige tidspunkt. Vi ved, at alle celler i vores krop kontrolleres af døgnrytmen – og at 10-15% af vores gener styres direkte af det indre ur i hjernens hypothalamus. Og vi ved, at en forstyrret døgnrytme er forbundet med blandt andet endokrinologiske forstyrrelser (f.eks. type 2-diabetes), kognitiv svækkelse, søvnproblemer, depression og kræft."
En lys modgift mod depression og træthed
Efter et slagtilfælde omfatter de hyppigste komplikationer nedtrykthed, nedsat søvnkvalitet og træthed: symptomer, der på en negativ måde kan påvirke den kognitive funktion, den funktionelle restitution, livskvaliteten – og i sidste ende om patienten overlever. For at evaluere virkningerne af dynamisk, naturlig belysning installerede Wests team flerfarvede, LED-baserede belysningsarmaturer i interventionsenheden. En computerstyret kontinuerlig ændring i farve, lysstyrke og spektrum over 24 timer. Om natten blev lyset slukket helt og, hvis det blev nødvendigt, tændt med meget små blå bølgelængder for at minimere forstyrrelser. Kontrolgruppen i undersøgelsen blev derimod placeret i rum med normal indendørsbelysning. Interventionsenheden på 39 patienter og kontrolgruppen på 32 blev observeret i løbet af et år for at inkludere alle fire forandringer i form af sæsonbestemt lys.
"Vi fandt ud af, at både nedtrykthed og træthed var betydeligt lavere i interventionsgruppen ved udskrivelsen sammenlignet med kontrolgruppen," siger West. "Depressiv sindsstemning var mellem 32% og 49% lavere, mens træthed i gennemsnit var 21% lavere."
Ved udskrivelsen havde de patienter, der blev udsat for naturalistisk lys, også en signifikant stigning i melatoninniveauet i blodet og en udviklet melatoninrytme, som er tæt forbundet med en sund døgnrytme og et sundt søvnmønster. Resultaterne supplerer en voksende mængde forskning om den dybe effekt, som forskningsbaseret, døgnrytmebestemt belysning kan have på velværet i den moderne verden – og inspirerer til yderligere udforskning af dens potentiale.
Forskningsbaseret belysningsdesign
Når vi undersøger designændringerne i sundhedssektoren, er det værd at bemærke, at selvom døgnrytmebestemt belysning kan være den optimale løsning, er der stadig mange fordele ved at arbejde med den dekorative belysning, vi har til rådighed. Det er trods alt ikke kun lyset i sig selv, der betyder noget, men også den form, det leveres i. For eksempel giver PH væglamperne, som for nylig blev installeret på gangene på et hospital i Esbjerg, rummet en varme, der er en kærkommen pause fra den traditionelle, skarpe loftsbelysning.
På Frederiksberg Hospital i København har Louis Poulsen bidraget med belysning til testrum, der er designet til at hjælpe patienterne med at komme sig hurtigere og skabe et mere behageligt miljø for patienter, personale og besøgende. Disse LP Circle lysarmaturer, der er designet af KHR Architecture, er justérbare i forhold til Kelvin og har integreret ventilation. Med mere dagslys, døgnrytmebestemt belysning, et mere patientvenligt farvetema og eneværelser til patienterne håber designteamet ikke kun at forbedre stemningen, men også resultaterne. I Seinäjokim, Finland, har Louis Poulsen været involveret i et andet projekt, hvor Kelvin-justérbare LP Circle lysarmaturer er blevet installeret på intensivafdelinger for at fremskynde patientbedring.
Andre eksempler på patientvenlig belysning. Et forskningsteam på Bispebjerg Hospital i København undersøger lysets effekt på depressive patienter og har installeret naturalistisk lys på den psykiatriske afdeling. Hukommelsesklinikken St. Augustinus i Neuss i Tyskland har eksperimenteret med såkaldt Human Centric Lighting for at hjælpe med at behandle patienter med demens. Samtidig tester et klinisk forsøg på Mount Sinai Health System i New York City, om lysere morgenlys på kræftpatienters stuer kan reducere træthed og depression. Og på den pædiatriske intensivafdeling på University of Minnesota Masonic Children’s Hospital efterligner belysningen dagslys for at reducere forstyrrelser i de unge patienters døgnrytme.
Wests vision om, at "fremtidens lys vil afspejle tiden på dagen" kan være tættere på, end vi er klar over – og ikke kun inden for sundhedssektoren. Hvis en patient kan komme hjem hurtigere og i en bedre tilstand takket være det kunstige lys på hospitalsstuen, kan man forestille sig den fordel, en sådan belysning kan have for et helt samfund, der bruger meget mere tid indendørs, end det var tanken fra naturens side. Naturligvis er døgnbestemt lys ikke en kur. Men alle tegn tyder på, at det ikke kun er en nøglekomponent på vejen til helbredelse, men også i vores generelle stræben efter lykke og velvære.