Fra årtiers forskning i lysets betydning for vores biologiske funktion ved vi, at lys påvirker og stimulerer os både fysisk og følelsesmæssigt, og at det har en målbar indvirkning på vores mentale tilstand og endda vores evne til at restituere efter sygdom. Vi ved, at vores blodtryk falder, og at risikoen for hjerte-kar-sygdomme mindskes, hvis vi eksponeres for nok naturligt lys. Mentalt modvirker dagslys og kunstig belysning depression, og konklusionen er, at der er større sandsynlighed for, at vi sover bedre om natten, hvis vi får tilstrækkeligt lys i løbet af dagen.

Adgang til dagslys ses også som en faktor, der reducerer den restitutionstid eller mængde af medicin, som patienterne har brug for. Når vi designer hospitalsbelysning, skal vi forsøge at optimere det naturlige lys, herunder sollyset, på patientstuer og i venteværelser, personalerum og hvileområder. Hvis der ikke er nok dagslys, skal vi kompensere for dette med belysningsløsninger, som simulerer de naturlige lysforhold i løbet af dagen og understøtter døgnrytmen: det indre ur, der styrer, hvornår vi er søvnige, og hvornår vi er friske. Kort fortalt er naturtro lys kunstigt lys, der efterligner naturens egen rytme med mørke og lys.

Jeffry Hall, Michael Rosbach og Michael Young vandt i 2017 Nobelprisen i fysiologi eller medicin for deres arbejde med lys og døgnrytmeuret. Det medførte endnu større fokus på belysningsdesign til hospitaler. Men med de store forandringer i sundhedssektoren er det værd at bemærke, at selvom døgnrytmelys måske er den optimale løsning, er der stadig store fordele ved at arbejde med den dekorative belysning, vi har til rådighed.

Det er trods alt ikke kun selve lyset, der betyder noget, men også hvordan det sendes ud i rummet. For eksempel har de PH-væglamper, der blev installeret på gangene på et sygehus i Esbjerg, givet rummet en varme, som er et velkomment afbræk fra det traditionelle og alt for kraftige ovenlys.

På Frederiksberg Hospital i København har Louis Poulsen bidraget til testrum, som er designet til at hjælpe patienterne med at komme sig hurtigere og skabe et mere behageligt miljø for patienter, personale og besøgende. På LP Circle-armaturer, som er designet af KHR Architecture, kan Kelvin-værdien justeres, og de har integreret ventilation. Designteamet håber, at man med mere dagslys, døgnrytmelys, en mere patientvenlig farvesammensætning og enkeltmandsstuer kan forbedre ikke bare stemningen, men også resultaterne.

I Seinäjoki i Finland har Louis Poulsen været involveret i et andet projekt, hvor man på intensivafdelinger har installeret LP Circle-armaturer med justerbar Kelvin-værdi for at fremme patienternes helbredelsesproces. I Tyskland har St. Augustinus Memory Centre i Neuss eksperimenteret med menneskecentreret belysning i behandlingen af patienter med demens, og på Mount Sinai Health System i New York City, USA, kører der et klinisk forsøg med det formål at teste, om kraftigere morgenlys på stuer med kræftpatienter kan reducere træthed og depression.

Videnskabelig forskning har vist, at venteområderne på hospitaler ofte kan få patienter til at føle sig angste, utålmodige eller usikre, når de opholder sig der – det burde i stedet være områder med fred og ro, hvor man skal føle sig tryg og have det godt, hvilket bedre modvirker psykologisk stress og usikkerhed.

I betragtning af antallet af mennesker, der passerer gennem venteområder hver dag – og de mange timer, de er nødt til at tilbringe der – bør venteområderne prioriteres højere, end de gør i øjeblikket. Det er dog muligt at medvirke til opbygningen af afslappende og behagelige miljøer i venteområder på hospitaler ved hjælp af belysningsdesign ved at fokusere på samspillet mellem lys, rum og materialer.

Gangarealerne risikerer at blive forsømt, når det gælder designet af hospitalsbelysning. På hospitaler mangler disse områder ofte naturligt sollys, hvilket gør det endnu vigtigere at prioritere designet af gangbelysningen. Designet af hospitalsbelysning i gangarealer tjener flere formål – blandt andet skal lyset fungere som guide i en gennemgangsområder, hvor det viser patienter, pårørende, sundhedspersonale og andre medarbejdere vej til og fra patientstuer, receptioner, venteområder, elevatorer, trapper, nødudgange osv.