Louis Poulsens Garden-kollektion omfatter udendørs belysning, der har et markant udtryk om dagen og skaber stemningsfuldt lys i de mørke timer. Adgang til en have, tagterrasse, altan eller gård giver en naturlig udvidelse af ethvert boligareal – og god belysning gør det nemt at udvide opholdet udenfor til langt ud på aftenen og nyde udelivet i fulde drag.