Homann væglampen blev tegnet af Alfred Homann i 1981 i en glødelampeversion. I 1987 videreudvikledes lampen til Homann M2, som var bestykket med kompaktlysrør.Væglampen er skabt over en klassisk geometrisk form - kvartkuglen. I tændt tilstand udlyses bagpladen for at give en klar opfattelse af selve lampens form. Ideen bag væglampen var at skabe et armatur beregnet til oplysning af facader, indgangspartier og trapperum.