Om produktet

Den ikoniske Panthella-lampe fra 1971 er en af de mest populære lamper fra designeren og arkitekten Verner Panton (1926-1998). Den nyeste tilføjelse til Panthella-familien er den mellemstore Panthella Bord 320 med en diameter på 32 cm, der rent størrelsesmæssigt ligger mellem Panthella Bord 250 og Panthella Bord 400.

Da de større Panthella-designs i sin tid så dagens lys, designede Verner Panton dem med en semitransparent grå akrylskærm. Denne originale finish blev senere genindført, og kombineret med en trompetfod i højglanskrom giver de kontrasterende materialer Panthella Bord 320 et elegant og moderne udtryk. Det ikoniske design fås også i en helt hvid udgave med en opal akrylskærm, som skaber en diffus lysfordeling med en varm glød, der er karakteristisk for de semitransparente skærme.

I metalliseret messing eller højglans krom leder metalskærmen lyset direkte nedad og skaber en behagelig belysning på grund af den hvidlakerede inderskærm og refleksionen fra den trompetformede stander.

Uanset hvilken version du vælger, producerer Panthella Bord 320 et indbydende og stemningsskabende lys, der oplyser omgivelserne blødt og behageligt.


Produktvarianter - listevisning
Download