BEMÆRK:
Denne lampe er meget unik - og kræver derfor noget ekstra. Vi laver en særlig kontrakt efter købet, som du skal underskrive. Ophænget vil derefter blive leveret, og du er ansvarlig for at installere ophænget - Louis Poulsen vil herefter sende vores erfarne tekniker til at installere bladene, uanset hvor i verden du befinder dig. Kontakt os for mere information
Poul Henningsens Kogle blev lanceret i glas i 2008. Glasudgaven har sin oprindelse tilbage i årene 1927-31, hvor Poul Henningsen udviklede glaslampen PH Septima – en pendel med syv glasskærme, som Louis Poulsen producerede frem til 1940, hvor den udgik på grund af materiale mangel under krigen.
Da Poul Henningsen i 1958 blev bedt om at udvikle en lampe til restaurant Langelinie Pavillonen, klarede han opgaven på tre måneder, idet PH Kogle er baseret på tankerne i Septima. Septima bestod af syv skærme af klart glas, sandblæst i seks felter. I PH Kogle blev skærmene opdelt i stakitter, som Poul Henningsen benævnte dem, og lampen blev udført i kobber.
PH Kogle Glas, der er udført i håndlavet, sandblæst glas, nærmer sig i sit udtryk Septima. Lyset diffuseres igennem bladene og bliver dermed blødt og behageligt. I både tændt og slukket tilstand fremstår lampens blade med et »ice look«, der tilfører elegance og lethed til rummet.
Bliv inspireret eller vær en inspiration for andre. Få chancen for at blive vist ved at bruge @louispoulsen