Bliv inspireret af hvordan andre bruger Above i deres hjem - fra en unik bolig til en anden. Du kan også dele dine egne billeder ved at tagge #yeslouispoulsen og på den måde inspirere andre.
Armaturet udsender et nedadrettet blødt og komfortabelt lys. Den kegleformede facon og den matte, hvidlakerede inderside medvirker til en spredning af lyset. Åbningen i armaturets top giver en dekorativ oplysning af buen øverst og bevirker, at armaturet visuelt beholder hele sin form i tændt og slukket tilstand.
Mads Odgård
Lamper skal være enkle og dirigere lyset
"Hvor enkelt vover du at designe?"
"I designprocessen søger jeg altid at fjerne fremfor at tilføje..."
- Mads Odgård
Diskret nedadrettet og opadrettet lys, der skaber en dæmpet og behagelig atmosfære
Med sin klare, geometriske kegleform fremstår Above grafisk præcist, og den utraditionelt udformede top, der både fungerer som håndtag og reflektor, tilfører lampen en forfriskende og uhøjtidelig appeal. Lampen udsender et rigeligt nedadrettet lys, og det opadrettede lys rammer oversiden af bueformen, hvorfra det reflekteres, så der opnås en elegant og disket markering af hele lampen.
Lys, der ikke blænder
Hvis pendlen skal placeres over et spisebord eller lignende steder er det nemt at montere den medfølgende, matte plade oppe i skærmen, som forhindrer, at man kan se lyskilden.