Your form has been sent successfully.
Hospitality Få mere inspiration

Feel at home

Vi kender alle følelsen af at føle sig tryg og velkommen et sted. Ingen har forfinet kunsten at give sine gæster et godt indtryk mere end hotel- og restaurationsbranchen. Behagelige omgivelser giver en god oplevelse og lysten til at vende tilbage. Uanset om formålet med et besøg er fornøjelse eller arbejde, føler vi os godt tilpas, hvis der er en hjemlig atmosfære.

Imødekommende lys

Man finder dansk design og danske designarmaturer på hoteller over hele verden. Det hele begyndte med Arne Jacobsen, som designede alt fra møbler til bestik til Radisson SAS Royal Hotel i København i 1960. I dag kan man finde de elegante AJ-lamper fra SAS Royal i mange hoteller over hele verden, f.eks. i Chapung SeBali Resort & Spa på Bali.

Indretningen er fortsat en vigtig indikator for et hotels brand og identitet – uanset om det er et femstjernet eller trestjernet hotel. Vi ser flere og flere hoteller med dagligstuelignende områder, der indbyder til socialt samvær og giver en følelse af hjemlighed.

Noget for
alle sanser

Når vi skal ud at spise, skal vi kunne se maden og vinen i den rette belysning, så den vækker vores sanser og stimulerer vores appetit. Hvis lyset er skarpt, som i en fastfood-restaurant, spiser vi meget og går tidligt hjem. Men hvis stemningen er god, og vi oplever en vis intimitet, selv i rum fyldt med mennesker, kan vi blive siddende i timevis – og måske endda vælge også at få dessert.

Det er ikke kun maden, mens også den, vi spiser sammen med, der skal se godt ud. Og det er en vigtig del af vores lysfilosofi: at vores lys skal skabe den bedst mulige atmosfære og vise både personer og rum fra deres bedste side.

 

Design to Shape Light

Louis Poulsen har altid stræbt efter at designe lamper og forme lys, der skaber en atmosfære, man føler sig godt tilpas i – både indendørs og udendørs. Lysets form skaber rum, og vores produkter skal leve i harmoni med de rum, de definerer – de skal afgive indirekte, blødt og indbydende lys.

Læs mere

AJ i nye farver

I anledning af 60-års-jubilæet for Arne Jacobsens ikoniske AJ-design lancerer vi en ny farvepalet. AJ bord-, væg- og gulvlampen leveres nu i 10 dynamiske farver, der er nært forbundne med Jacobsens designunivers og nøje udvalgt for at få det bedste frem i AJ-lampen.

Hotel Bella Sky

Et designophold

Et iøjnefaldende stykke arkitektur og det største hotel i Skandinavien med 23 etager, 812 værelser og 30 møde- og konferencelokaler. Bella Sky består af to tårne med let drejede facader, der er forbundet ved hjælp af en gangbro.

Også hotellets interiør er en spændende oplevelse med flere danske designikoner – f.eks. AJ-lamper på vægge og skriveborde i alle værelser. Lampeskærmens kontur taler til bygningens arkitektoniske udtryk.