Your form has been sent successfully.
Kelvin Adjustable

Light works for you

Mennesket har altid orienteret sig mod solen og har måttet tilpasse sig ændringerne i dagslyset og årstidernes skiften. Med nutidens livsstil og arbejdsliv bruger vi i gennemsnit omkring 90% af vores tid indenfor og under 10% udenfor. Det betyder, at vi det meste af tiden udsættes for kunstigt lys og kun i meget begrænset omfang oplever det naturlige lys.

Naturligt lys er dynamisk – og det er vores behov i løbet af dagen også

Vores krop og psyke reagerer naturligt på ændringerne i lyset omkring os. Vores indre ur styres blandt andet af melatonin, et hormon, der gør dig træt/døsig, og cortisol, et hormon, som får dig til at føle dig vågen og skærper din opmærksomhed. Når vi udsættes for en højere farvetemperatur og et højere lysniveau, undertrykkes koncentrationen af melatonin i blodet, så vi føler os mere vågne og bliver mere opmærksomme. Men mennesker trives ikke ved meget høje farvetemperaturer over en hel arbejdsdag – vi har brug for variation og hvile for at udnytte vores fulde potentiale.

image description
image description

Arbejdspladsen

For at kunne fokusere på en konkret opgave og få gode idéer kræves der mere end en god kop kaffe. Menneskekroppen er ikke egnet til at sidde på en stol i otte timer, og derfor investerer virksomheder blandt andet i akustik og ergonomiske møbler for at optimere arbejdsforholdene.

I betragtning af den enorme betydning, lys har på vores velbefindende og ydeevne, er det mindst lige så relevant at prioritere belysningen på kontorer, i sundhedsvæsnet og på uddannelsesinstitutionerne højt. Og måske endda se ”dynamisk lys” som et aktiv, der kan hjælpe virksomheder med at skabe et sundere og mere effektivt arbejdsmiljø. Desuden er ”styret” lys med forskellige intensitetsniveauer mere energieffektivt.

Hvad er Kelvin Adjustable?

Louis Poulsen armaturer med Kelvin Adjustable dækker et farvetemperaturspektrum fra 2.700 til 5.700 K (Kelvin), så det er muligt at efterligne forskellige farvetemperaturer og simulere naturligt dagslys fra morgen til aften. Armaturerne kan samtidig variere lysstyrken og dermed simulere dagslysets skiftende intensitet i løbet af dagen.

Simulering af naturens rytme

Med enkle forprogrammerede sekvenser skifter lyset dynamisk i løbet af dagen, enten ved at simulere lyset udenfor eller ved at tilføje øget dynamik og intensitet for derigennem at understøtte varierende aktivitetsniveauer.

image description
Tidlig morgen
  • Dagslys: Varm farvetemperatur, der starter på 2700 K og langsomt bevæger sig opad, så dagen får en rolig start.
  • Aktivitet: Intensiteten er indstillet til 50% for at give en behagelig rumoplevelse. Her er individuel belysning på skrivebordet et godt supplement.
Morgen
  • Dagslys: Farvetemperaturen bevæger sig langsomt op mod 4.000 K
  • Aktivitet: Intensiteten stiger hurtigt, og kl. 10.00 er farvetemperaturen nået op på 4.000 K.
Morgen/frokost
  • Dagslys: Intensiteten aftager mod frokosttid, og farvetemperaturen falder til 3.500 K.
  • Aktivitet: Efter frokost begynder intensiteten at stige, og farvetemperaturen er stabil på ca. 4.000 K.
Tidlig eftermiddag
  • Dagslys: Intensiteten stiger til maksimum omkring kl. 14.00 for at undgå et dyk i energiniveauet efter frokost.
  • Aktivitet: Farvetemperaturen stiger til den maksimale værdi på 5.700 K.
Aften
  • Dagslys og aktivitet: Efter at have været på det maksimale niveau falder intensiteten til ca. 50%. Farvetemperaturen falder til 2.700 K.

Intelligent belysning i tre dimensioner

Mere end 1.200 LP Circle armaturer i to forskellige størrelser er monteret i forskellige grids og niveauer, lyser Dansk Metals hovedkvarter op. Hvert armatur er programmeret til tre forskellige lysscenarier:

  • Simulering af dagslyset (døgn- og årstidsrytme) i løbet af dagen.
  • Høj farvetemperatur og høj intensitet for øget koncentration.
  • Lav farvetemperatur og lavere lysintensitet, med henblik på rekreation og socialt samvær.

Resultatet er et naturligt lys, der følger dagslysets rytme og årstidernes skifte. Sidst men ikke mindst, medvirker lyssætningen til opdelingen af virksomheden i zoner, der understreger lokaliteternes formål.

image description

Himmel og ild

Ud over sollyset har ild altid været en vigtig kilde til lys for mennesket. Det kan inspirere os i forhold til den måde, vi tænker lys ind i virksomhedens indretning på. Vi har dynamisk lys, der imiterer solen og dagslyset, og ofte et individuelt lys ved hver arbejdsstation, som medarbejderne selv kan tilpasse efter egne personlige præferencer.

image description