Louis Poulsen A/S

Nye farver

Toldbod 120
Skabt til udvikling

Vi baserede designet af den oprindelige Toldbod-pendel på filosofien om, at jo enklere designet er, jo større er fleksibiliteten. Med det nye udvalg af farver i en afdæmpet palet af friske, moderne nuancer skubber Toldbod 120 dette koncept endnu længere.

Den bløde side af Toldbod 120

Udvalget af sofistikerede nye farver giver Toldbod, som har en diameter på 120 mm, en endnu mere alsidig profil, som passer til den moderne æstetik og de nye designtrends.

Den præcise, velkendte pendel hænger fint alene, men ser også smuk ud, når der hænger flere sammen. Kan du lide den i en enkelt farve? Perfekt. En blandet palet? Det fungerer også fint, ligesom enkeltvis ophængning, ophængning på række eller i spredte arrangementer også gør. Denne evne til at fungere sammen var en vigtig overvejelse i forbindelse med udviklingen af det nye farveudvalg. Farverne sort, hvid, mørk rosa, lysegrå og blågrå er ganske vist et bredt udvalg, men de tilhører den samme visuelle familie, som supplerer og forstærker hinanden.

Toldbod 120 er et naturligt valg til en lang række arkitektoniske stilarter og miljøer – lige fra køkken, spisestue og dagligstue til entré, kontor og soveværelse – og er diskret nok til at passe sammen med andre armaturer. Uanset hvilken udgave, man vælger, giver lampens klassiske form nye muligheder og inspirerer en til at gentænke rummet.

Blød i både udseende, fornemmelse og belysning

Louis Poulsens designteam udviklede Toldbod 120 i 2009 og baserede designet på pendlens forgængere, Toldbod 290 fra 1982 og Toldbod 155 fra 2006. Hele Toldbod-serien anvender en avanceret lysreflektor baseret på PH Ellipse-reflektoren. Det var det sidste gadebelysningskoncept, der blev udtænkt af den legendariske lysdesigner Poul Henningsen, og som også har vist sig at være fremragende til indendørs brug.

Reflektoren sikrer et blændfrit, ensartet og rundsymmetrisk lys, som er ideelt til både fokuseret arbejdslys og baggrundsbelysning i rummet. Toldbod retter størstedelen af lyset nedad, hvilket er i tråd med PH's filosofi om at forme lyset, så det oplyser rummet uden at skinne direkte ind i øjnene.

Toldbod 120-pendlen er lavet af robust støbt aluminium. Den pulverlakerede overflade giver pendlen en blød, silkemat finish, der også gør det nemt at vedligeholde den.

Design to Shape Light

Louis Poulsen har altid stræbt efter at designe lamper og forme lys, der skaber en atmosfære, man føler sig godt tilpas i – både indendørs og udendørs. Lysets form skaber rum, og vores produkter skal leve i harmoni med de rum, de definerer – de skal afgive indirekte, blødt og indbydende lys.

Læs mere

Inspiration til belysning

Tilmeld dig nyhedsbreve fra Louis Poulsen, og bliv den første, der hører om vores spændende produktnyheder, projekter og inspirerende applikationer rundt om i verden.

Afmeld nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev.

Vi ser frem til at inspirere dig med vores produkter – designet til at forme lys.

Du vil snart modtage dit første nyhedsbrev.

Hvis du ikke kan vente med at blive inspireret, kan du udforske vores feed på Instagram og få mere at vide. 

 

Følg Louis Poulsen på instagram