Louis Poulsen A/S

Limited Edition

PH 3½-3 Ravfarvet Glas Pendel
- Limited Edition

Som en hyldest til Poul Henningsens geniale leg med lyset lancerer Louis Poulsen nu en limited edition-udgave af PH 3½-3-pendlen, som oprindeligt blev designet i 1926. Den eksklusive variant med ravfarvet glas og et stel i messing vil kun være tilgængelig fra 14. oktober til 31. december 2017.

Køb her

Unikt design

Louis Poulsen og Poul Henningsen lancerede for første gang farvede glaslamper i slutningen af 1920'erne for at tiltrække nye kunder – og det viste sig at være en god strategi. For den designbevidste forbruger, der elsker dansk design, præsenterer Louis Poulsen nu den ikoniske pendels italienske, mundblæste trelagsglas i en klassisk ravgul nuance.

Da glasset i hver pendel er fremstillet individuelt, varierer hver lampe en lille smule fra de andre, så hver lampe er unik og lige så meget et kunstværk som en funktionel tilføjelse til hjemmet eller arbejdspladsen.

En klassiker i nye klæder

Selvom pendlen har det der helt særlige retrolook, insisterer de organiske og geometriske former og den intelligente konstruktion nærmest på at være moderne. Det er essensen af ikonisk design og årsagen til, at Poul Henningsens arbejde bliver ved med at være aktuelt. Vi er glade for at kunne tilbyde den klassiske PH 3½-3 i denne smukke nye variant, der afspejler tidens retrostrømninger og ønske om at bruge varme metalliske nuancer som guld og messing i moderne interiør.

Designet

Den ravfarvede PH 3½-3-pendel er udstyret med det legendariske treskærmssystem, som Poul Henningsen opfandt i 1926, og som er kendt for sin evne til at dirigere hovedparten af lyset nedad, så lyset ikke blænder. Den gule farve og glans på skærmenes yderside kombineret med den sandblæste matte underside, giver et blødt lys med en ideel diffusion. Når pendlen er slukket, fortsætter den med at spille en dynamisk rolle i omgivelsen, da dens blanke overflade spejler omgivelserne. Stellet i børstet messing er ubehandlet, så det vil blive mørkere og få sin helt egen patina med tiden, medmindre man polerer det.

Den særlige limited edition af den ravfarvede PH 3½-3-pendel fås i butikkerne og online fra 14. oktober til 31. december 2017.

Design to Shape Light

Louis Poulsen har altid stræbt efter at designe lamper og forme lys, der skaber en atmosfære, man føler sig godt tilpas i – både indendørs og udendørs. Lysets form skaber rum, og vores produkter skal leve i harmoni med de rum, de definerer – de skal afgive indirekte, blødt og indbydende lys.

Læs mere