Louis Poulsen A/S

Kulturnatten
Besøg webshop

Lys og håndværk

På kulturnatten åbner vi dørene op til et univers af fortællinger om lys, designhistorie og et utroligt håndværk. Med afsæt i Poul Henningsen vil vi fortælle historien om et dansk design, som siden 1924 har fået opmærksomhed verden over.

Limited edition

Louis Poulsen og Poul Henningsen lancerede for første gang farvede glaslamper i slutningen af 1920'erne for at tiltrække nye kunder – og det viste sig at være en god strategi.

På kulturnatten den 13. oktober lancerer vi PH 3½-3 pendlen i en limited edition udgave, som oprindeligt blev designet i 1926. Den eksklusive variant med ravfarvet glas og et stel i messing vil kun være tilgængelig fra 14. oktober til og med 31. december 2017.

Den særlige farvevariant understreger PH 3½-3-pendlens exceptionelt varme og menneskelige udtryk. Da glasset i hver pendel er fremstillet individuelt, varierer hver lampe en lille smule fra de andre, så hver lampe er unik og lige så meget et kunstværk som en funktionel tilføjelse til hjemmet eller arbejdspladsen.

Se mere om produktet

Hvad kan du opleve?

Det ravfarvede glas er mundblæst i Italien og på kulturnatten vil vi vise video fra fabrikken i Venedig, hvor glasset forarbejdes og blæses. Der vil være en udstilling med de mundblæste lampeskærme, hvor du kan se hvordan nuancer, bobler og overflade altid vil have et unikt udtryk, da håndværket aldrig kan kontrolleres 100%.

Desuden vil du kunne se de mange elementer som PH- lampen består af på trods af sit simple udtryk.

Kig forbi Gl. Strand 28, 1202 København K, kl. 18-23.

Kulturnattens program

Treskærmssystemet

PH lampen er baseret på treskærmssystemet, som udspringer af den simple grundidé at lampen skal forme lyset så det ikke blænder. Ligeså værdsat som den elektriske lyskilde var da den kom frem i 20’erne, ligeså fremmed og ubarmhjertigt var det lys, som den udsendte. På baggrund af minutiøse lysstudier udviklede Poul Henningsen således den lampe som i dag, knap 100 år senere, stadig er en livsnerve i Louis Poulsen.

Design to Shape Light

Louis Poulsen har altid stræbt efter at designe lamper og forme lys, der skaber en atmosfære, man føler sig godt tilpas i – både indendørs og udendørs. Lysets form skaber rum, og vores produkter skal leve i harmoni med de rum, de definerer – de skal afgive indirekte, blødt og indbydende lys.

Læs mere